
Webinar | 16. september 2025
Automatisér processerne i finansafdelingen med en AI-agent
Udviklingen inden for AI går hurtigt, og stadig flere virksomheder søger smartere måder at arbejde. Hidtil har det især været kundeservice, HR og salgsafdelinger, der har haft størst udbytte af AI-værktøjer. Med vores ERP AI-agent kan finansafdelingen nu også høste fordelene.
Deltag i vores webinar tirsdag den 16. september 2025 kl. 10.00–10.30 og oplev, hvordan du med vores ERP AI-agent kan få direkte indsigt i dine økonomidata uden manuel fremsøgning.
På webinaret viser vi konkrete eksempler på, hvordan du kan bruge ERP AI-agenten til at automatisere gentagne rutineopgaver. Se blandt andet en live demo af:
- Budgetopfølgning
Hvordan AI-agenten kan analysere årsagerne til budgetafvigelser og give dig et detaljeret overblik, når du stiller opfølgende spørgsmål til data. - Likviditetsprognoser
Hvordan AI-agenten kan udarbejde likviditetsprognoser for 3, 6 og 12 måneder, simulere forskellige scenarier, f.eks. ændringer i omsætning eller udgifter, og give dig forklaringer på de forventede udfald. - Logistik
Hvordan AI-agenten kan give dig realtidsindsigt i dit lager med et klart overblik over beholdninger og kritiske minimumsniveauer samt præcise indkøbsprognoser baseret på salgsdata og sæsonudsving.
Vores ERP AI-agent kan langt mere og er meget mere end blot et chatværktøj. Den kan f.eks. også hjælpe dig med at oprette fakturaer og løse opgaver direkte i dit ERP-system.
Uanset om du arbejder med controlling, økonomi eller ledelse, kan AI-agenten hjælpe dig med at arbejde mere effektivt og træffe datadrevne beslutninger.
Alle tilmeldte får efterfølgende tilsendt en optagelse af webinaret.
Vil du vide mere?
Mette Barsøe Larsen
Salgschef
+45 41 87 94 80
mbl@consit.dk
