Hero_Karriere.png

Consit A/S søger Teamleder med ERP-erfaring til vores konsulentafdeling i Aarhus

Vi oplever stadig øget vækst og søger derfor en dygtig og engageret Teamleder, der kan indgå i tæt samarbejde med vores øvrige konsulenter og kunder.

Som teamleder vil du få ansvaret for at lede og fordele opgaverne i afdelingen, samt forestå koordinering og opfølgning internt og med kunder. Sideløbende vil du selvstændigt skulle varetage ERP-konsulentopgaver, både ad hoc og i større projekter. Vi forestiller os at du i nogle år har arbejdet som ERP-konsulent, og nu har lyst til at prøve dig selv af som leder af et konsulentteam. Du får en vigtig rolle i at være med til at fortsætte vores vækstambitioner.    

Du kommer til at referere til konsulentdirektøren, og vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Consit, samt med vores søsterselskaber i The Digital Neighborhood. Du bliver en del af en arbejdsplads med et højt fagligt niveau og en uformel kollegial omgangstone.

 Arbejdsopgaver

  • Daglig leder af konsulentafdelingen i Aarhus
  • Fordeling af afdelingens opgaver, samt opfølgning herpå
  • Udføre egne konsulentopgaver hos kunder, samt i større implementeringsprojekter
  • Forretningsrådgivning og analyser af processer og behov
  • Deltagelse i pre-sales aktiviteter
  • Koordinering og sparring med de øvrige afdelinger i Consit

Sådan forestiller vi os den gode kandidat til stillingen

  • Erfaring som ERP-konsulent inden for Microsoft Business Central og med lyst til nu at få ledelsesansvar
  • Det vil være en fordel, hvis du har en regnskabsmæssig baggrund
  • En dygtig teamplayer, som evner uddelegering og opfølgning
  • God til kommunikation både skriftligt og mundtligt
  • Du arbejder velorganiseret og sætter en ære i at overholde aftaler og deadlines
  • Du har en positiv indstilling, godt humør og stærke relationelle færdigheder

Yderligere oplysninger

Vi tilbyder dig frihed under ansvar og en arbejdsdag, hvor du i høj grad får mulighed for selv at præge jobbet. Du kommer til at arbejde sammen med gode og kompetente kollegaer i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor tonen er uformel. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan disse rettes til konsulentdirektør, Marianne Nørskov på mobil 20883606.            

Du bedes sende din ansøgning vedlagt CV til mgn@consit.dk

Stillingen ønskes besat snarest muligt og ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Om Consit A/S

Consit er Microsoft Solutions Partner og har i mere end 25 år leveret IT-forretningsløsninger og professionel rådgivning til vores kunder. Vi er specialister inden for forretningsområderne ERP, BI, CRM og E-handel, som alle komplementerer hinanden på bedste vis og kan bindes sammen til ét sammenhængende digitalt univers hos vores kunder.

Som Microsoft Partner tilbyder vi markedets bedste softwareløsninger og vores konsulenter er blandt de dygtigste og mest erfarne i branchen med en unik faglig ekspertise og forretningsforståelse. Vi har flere end 300 kunder, som inkluderer både større koncerner, samt mindre og mellemstore virksomheder.  

Vi er en del af den internationale IT-koncern, The Digital Neighborhood

I både 2023 og 2024 fik vi tildelt erhvervspriserne ”Børsen Gazelle” og ”Succesvirksomhed”.