HVAD ER CLOUD-LØSNINGER EGENTLIG?

Der findes utallige definitioner på, hvad en cloud-løsning er. Nedenstående er Gartners bud på en definition:

“…..a style of computing in which scalable and elastic IT-enabled capabilities are delivered as a service using Internet technologies.”

På dansk referer man ofte til cloud-løsninger som “tjenester eller services i skyen”. Cloud-løsninger fordeler sig på tre forskellige typer af services:

  • Software as a Service (SaaS)
  • Platform as a Service (PaaS)
  • Infrastructure as a Service (IaaS).

Flere og flere virksomheder skifter til cloud-løsninger, bl.a. fordi det giver mange fordele, ikke bare økonomisk, men også i forhold til fleksibilitet og nye muligheder. De områder hvor virksomheder vælger at optimere kan være forskellige, men det er sandsynligvis de følgende tre område, som flest virksomheder fokuserer på:

  1. At flytte workloads i skyen
  2. At optimere på eksisterende cloud-løsninger
  3. At udvide brugen af offentlige skyer.

Figuren nedenfor viser fordelingen af Cloud-initiativer i henholdsvis SMB (Small and Medium Business) og Enterprise segmentet.

cloud initiativer

Kilde: RightScale 2016 State of the Cloud Report

FØRSTE OG NÆSTE GENERATION CLOUD-LØSNINGER

Forskellen på første og næste generation cloud-løsninger ligger bl.a. i, at første generation løsninger ikke formår at udnytte alle de muligheder en moderne cloud-løsning indeholder, men det gør næste generation løsningerne i større grad, bl.a. fordi de er blevet mere fleksible, ensartede og kraftfulde.

Første generation cloud tog heller ikke højde for de udfordringer som mange virksomheder i dag arbejder med, fx de mange data og applikationer, som skal fungere hurtigt og nemt på tværs af platforme (fx private, public eller hybrid cloud-løsninger) og som mange forskellige slags enheder skal kunne tilgå.

Et andet problem med første generation løsningerne er, at de ofte har udbyderen i fokus. Det tvinger kunden til at tage udgangspunkt i løsningen og ikke egne forretningsbehov. Med en næste generation cloud-løsning, kan udviklerne selv tilpasse applikationerne, hurtigt og nemt, så de er tilpasset virksomhedens behov.

ERP SOM CLOUD-LØSNING

En ERP cloud-løsning er typisk en SaaS-løsning. Blandt fordelene ved en ERP cloud-løsning er, at du er sikret høj funktionalitet og maximal driftssikkerhed. Desuden kan du hente besparelse på driften, fordi der ikke er udgifter til vedligehold af servere og hardware. Din virksomhed kan koncentrere sig om effektivisering af selve forretningen, mens andre sørger for den stabile drift af løsningen.

Der er mange fordel ved ERP som cloud-løsning, her er et overblik over nogle af dem:

  • Lavere omkostninger til IT
  • Bedre evne til at tilpasse sig forandringer i markedet
  • Mindre kompleksitet
  • Større fleksibilitet
  • Ingen kompromiser ift. sikkerhed
  • Ikke nødvendigt at afgive kontrol over jeres datacenter.

Find ud af hvor jeres cloud potentiale ligger gemt!

Vil du vide mere om hvordan din virksomhed kan udnytte det potentiale, der ligger i ERP som cloud-løsning?

Så kontakt Chefkonsulent Marianne Nørskov på 20 88 36 06 eller mgnoerskov@consit.dk.

Consit Gruppen har mere end 20 års erfaring med rådgivning omkring IT-løsninger.

Referencer

Gartner http://www.gartner.com/it-glossary/cloud-computing/
RightScale 2016 State of the Cloud Report  https://www.rightscale.com/lp/state-of-the-cloud
Oracle https://www.oracle.com/cloud/index.html