Nordic NDC

Consit Gruppen udvikler travel management løsning, som giver virksomheder adgang til billigere flybilletter

Consit Gruppen fået et nyt ”familiemedlem”. Nordic NDC er vores seneste skud på stammen. Nordic NDC kombinerer ekspertviden om IT-forretningsløsninger med mere end 30 års ekspertviden og erfaring indenfor erhvervsrejser, indkøb af erhvervsrejser og rejseteknologi.

Nordic NDC er Travel Management løsninger, som hjælper din virksomhed med at strukturere og optimere jeres rejseindkøbsprocesser. Løsningen giver dig adgang til NDC-flybilletter (har du endnu ikke hørt om NDC, New Distribution Capability, får du en forklaring længere nede i teksten), og dermed de bedste priser, og hjælper til at eliminere mange af de skjulte omkostninger der er i forbindelse med rejsekøb.

I Nordic NDC har vi unik viden om virksomheders indkøbs-workflows og rejsebureaudrift Denne viden gør os til en af de førende eksperter i Norden på erhvervsrejser og NDC-området.

Nordic NDC yder rådgivning til og samarbejder med luftfartsselskaber, erhvervskunder, rejsebureauer og andre leverandører af rejseteknologi som ønsker at fokusere på NDC i rejseindkøbs-værdikæden.

Hvad er NDC og hvad betyder det for omkostningerne i forbindelse med erhvervsrejser?

NDC er næste generation af flyreservation og product retailing.

Den globale rejseindustri står overfor et skifte, fordi distributionen af flybilletter er under forandring. Gennem de senste fem år har ny teknologi udviklet sig kraftigt, bl.a. fordi den gamle GDS (Global Distribution System) teknologi er ved at nå sine begrænsninger. I dag bliver mere end 80% af alle flybilletter solgt via de globale GDS-systemer, men det er allerede ved at ændre sig.

Nogle af begrænsningerne ved de gamle systemer er, at flyselskaberne ikke kan distribuere nye produkter og nye services (Retailing) med den hastighed som kunderne efterspørger. Rettelser og tilføjelser af nye funktioner tager lang tid at implementere, ofte måneder eller halve år. Derfor ser man i dag, at nogle produkter og services kun er tilgængelige på flyselskabernes egne hjemmesider. De er bygget på moderne web-teknologi, og ændringer og tilføjelser kan ske i løbet af få dage.

NDC er et nyt format, der åbner for øget ”retailing” og hurtigere distribution af billetter, ekstra ydelser og services. Man kan sammenligne det med dengang vi gik fra de gamle mobiltelefoner, hvor man primært kunne tale og sende sms beskeder, til de første smart-phones, med apps, større skærm og lettere betjening.

Nordic NDC

Lavere billetpriser som følge af den nye NDC distribution

En af de store fordele med NDC er, at distributionen går direkte fra flyselskaber til NDC booking-portalerne, udenom mellemled der er med til at fordyre distributionen. Den billigere distribution kommer slutbrugerne  til gavn.

Mange flybilletter er op til 20% billigere med NDC. Flere og flere flyselskaber er allerede begyndt kun at sælge visse typer af billetter via NDC. Det betyder, at billetterne ikke kan købes via de nuværende kanaler. Konsekvensen er, at de bedste og billigste flybilletter fremover bliver solgt via NDC som første prioritet.

Bedre firmaaftaler med flyselskaberne

Med NDC bliver det muligt at lave bedre firmaaftaler med flyselskaberne. Udover at tilbyde bedre priser, kan flyselskaberne tilbyde specialtilpassede aftaler, som kan være en kombination af pris, ydelser og services pakket sammen, og tilpasset den enkelte virksomheds krav.

Det kan fx være, at virksomheden har brug for nogle særlige regler mht. ændringer, fast aftale på baggage, fast track og særlige regler for forudbestilling. Det har aldrig kunne ladet sig gøre før, fordi den gamle teknologi ikke kan håndtere sammensatte produkter.

Store muligheder fremover

Vi vil se en stor stigning i udbuddet af nye booking-portaler, apps og andre integrationer, der ikke nødvendigvis kommer fra de nuværende distributionssystemer eller globale rejsebureauer. Der er allerede en lang række af forskellige typer af løsninger på vej.

Mange er udviklet af små og store IT-virksomheder, der med ekspertise indenfor web-services og XML hurtigt kan bygge de første NDC-booking systemer. Denne udvikling vil skabe stort udbud for rejsebureauer, erhvervskunder og forbrugere. Det vil samtidigt skabe store udfordringer for de indkøbsansvarlige i virksomhederne. De mange nye muligheder kræver, at man skal genoverveje hvilket system, der passer bedst til virksomheden.

 

Nordic NDC og vores Atlas platform

Nordic NDC er en af Nordens førende NDC eksperter. Med udgangspunkt i vores viden om hvordan rejsebureauer, flyselskaber og erhvervskunder arbejder, har vi udviklet vores nye platform ”ATLAS”.

Platformen sikrer at implementering af NDC flybilletreservation kan ske hurtigt og let, uden at skulle skabe store strukturelle ændringer i de eksisterende work-flows, mellem rejsebureauerne og deres firmakunder.

Vi har mange års erfaring indenfor work-flow og ERP-systemintegration og forstår denne komplekse IT-verden til bunds. Samtidig, har vi et stort og dybdegående domænekendskab til den globale erhvervsrejsebranche, rejseteknologi samt integrationerne mellem flyselskaber, rejsebureauer og erhvervskunder.

Denne unikke kombination af vidensområder giver os mulighed for at rådgive og hjælpe alle aktører på det nordiske marked, der ønsker at komme i gang med NDC.

 

Fordele for flyselskaber

Ved at arbejde tæt sammen med Nordic NDC kan flyselskaber begynde at lave nye samarbejdsaftaler med rejsebureauer og erhvervskunder. Med adgang til vores ”NDC vidensbank”, slipper lokale flyselskabsrepræsentanter for at bruge en masse tid på at undersøge, hvordan man kommer i gang.

 

Fordele for rejsebureauer

Vi kender rejsebureauernes work-flows og de krav, der stilles til at data flyder let ind i de back-office systemer, der benyttes til fakturering overfor kunderne og billetafregninger overfor BSP/Flyselskaberne.  ATLAS integrerer NDC booking-platformen med rejsebureauets back-office system.

 

Fordele for erhvervskunder – 100% valgfrihed fremover

Vi har etableret adgang mellem en af de førende NDC booking-platforme fra InterRES og Atlas, og  så virksomhederne kan komme i gang med at reservere flybilletter via NDC med det samme. Vi kan tilbyde virksomheder at gå i gang med deres nuværende rejsebureau.

Hvis rejsebureauet ikke er på plads med NDC, tilbyder vi, at man kan benytte en af vores rejsebureau-partnere til at udstede flybilletterne, indtil det nuværende rejsebureau kommer på plads med NDC. På denne måde kan virksomheder drage fordel af NDC med det samme.

Ønsker virksomheden at benytte en anden NDC booking platform, så kan den også integreres ind i ATLAS, og sikre, at virksomhedens og rejsebureauets work-flow. Det er muligt at benytte en eller flere forskellige typer NDC booking-systemer fremover, baseret på virksomhedens ønsker og krav.

 

Markedsfokus

Nordic NDC har base i Danmark. Vores første strategiske fokus er Nordeuropa og Norden: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen.

De nordiske lande er kendt for at tage ny teknologi til sig. Virksomhederne er derfor klar til at gå ind i nye distributions-muligheder som kan give dem en bedre ROI i forhold til deres rejseomkostninger.

Mål og visioner

Vi vil være markedsleder og fortrukken partner for rejsebureauer, erhvervskunder og flyselskaber på vores marked. NDC gør det muligt for flyselskaberne at distribuere nye produkter og services til erhvervskunder, enten direkte fra deres egen hjemmeside eller via nye distributionsportaler fra rejsebureauer og andre booking services.

Som facilitator, er det vores mål at være “Go to ekspert” eller “Brain ware team” som hjælper virksomhederne i gang med NDC, og hjælper flyselskaberne og rejsebureauerne med at gøre deres erhvervskunder bevidste om mulighederne med NDC.

Vi vil øge kendskabet til de nye muligheder NDC giver. Derfor vil vi afholde og deltage i uddannelsesseminarer, kundepræsentationer og NDC workshops.

Du kan læse mere om NDC her: https://www.nordic-ndc.com/

Få hjælp til NDC!

Kontakt:

Peter Skieller
CEO & co-founder

peter@nordic-ndc.com
+45 23 47 33 88